Læring skal forankres

Et kursus skal skabe mere værdi end den, virksomheden investerer i det. Men i praksis ender alt for mange kurser alligevel som faglig underholdning for en dag, fordi der ikke er taget tilstrækkelig højde for den vigtige forankring af den nye viden.

For at sikre reel læring arbejder vi i Mixerpulten® med blandt andet følgende elementer:

  • Forforløb i form af refleksionsskemaer og dialog med deltagere sikrer, at kurserne tager udgangspunkt i den enkelte deltagers problemstillinger fra hverdagen. Og får ham/hende til at erkende sit behov for læring og dermed blive motiveret for indlæringen.
  • Stor involvering af deltagere på kursusdagen(e) – også under teorioplæggene.

  • Mål og milepæle både undervejs i forløbet og som afslutning. Her forpligter den enkelte sig til at forfølge sine individuelle mål inden for rammerne af den nye viden.
  • Praktiske øvelser med individuel feedback

  • Fokus på praksis. Vores ”Hvad gør du konkret i praksis?”-tilgang sikrer reel læring.

  • Mixerpulten® – et konkret værktøj, der ikke samler støv på hylden efter kurset, men i stedet står synligt og lettilgængeligt på lederens/medarbejderens skrivebord. Et værktøj, der som en spindoktor hjælper lederen/medarbejderen med at træffe de rigtige beslutninger i den konkrete kommunikationssituation.

  • Opfølgende coachingsamtaler

  • Opfølgningskurser

  • Opfølgning på mail, som fastholder fokus på det lærte.

  • Evaluering løbende og afsluttende , der sikrer kvalitet. 

Læs mere om vores kursustilbud.

 

Kan jeg virkelig blive ved med at raffinere min brug af pulten i det uendelige?

 

Ja, det lyder opreklameret, men faktisk holder det stik. Vi, der har udviklet værktøjet og rådgiver om det i hverdagen, lærer stadig noget nyt om det hver eneste dag, vi arbejder med det. Og det vil du også gøre.